Cadel Evans: Modsætningernes mester

24-07-11: 17:48 | af: Kristian Eshøj Josefsen, krjo@tv2.dk

Løvekysset. Cadel har vilje som en viking - men udtryk som en prinsesse
Foto: Scanpix

Han har heman-ben og fistelstemme. Han startede på mountainbike, men vinder Tour de France. Han er den første nogensinde fra den sydlige halvkugle til at tage den gule trøje med hjem.

Han er på mange måder modsætningernes mand, australske Cadel Evans, der en julidag i 2011 kan fejre karrierens største triumf: Den endelige fuldbyrdelse af hans facetterede karriere, den absolut største ære, der kan tilfalde en cykelrytter - at vinde verdens hårdeste etapeløb.

På forhånd var han ikke bookmakernes favorit. Med to andenpladser i Touren på samvittigheden og 34 år på dåbsattesten.

Men han har været til stede, den australske sejtrækker, som havde han hæftet en krog i sine rivaler på hver eneste meter fransk landevej. Han har våget som en høg over titelbejlerne, siddet rigtigt i feltet, ikke lavet en eneste dumhed. Han har stjålet sekunder, en enkelt etapesejr (4. etape, lige foran snuden på Contador), og han har demonstreret en drivkraft, der får konkurrenterne til at kippe med flaget. Han har vundet på råstyrke og vikinge-vilje.

Han fuldbyrdede triumfen på næstsidste dag. Dagen hvor han rev den gule trøje fra Andy.

I et gedigent raseri-angreb på den gule trøje kørte Cadel Evans en ganske enkelt fremragende enkeltstart og beviste, at i sandhed er den komplette rytter, som hans cv også beviser: Han blev introduceret til cykling via mountainbike. Her nød han stor succes i sine unge år. Først i 2001 begyndte han på landevej, hvor han har sejret bredt: Fleche Wallonne, Romandiet Rundt, VM på landevej samt flere podiepladser i Touren.

Og så har han en blød side. Han vandt stor sympati på sit pressemøde efter lørdagssejren i år, hvor han med skælvende læber og mesterlig dedikation lod en tåre trille på sin stålsatte kind i mindet om den nu afdøde træner Aldo Sassi, der troede på Cadel lige til det sidste. Hele tiden med Humphrey Bogart-looket intakt, skal det nævnes.

Han er determineret som få, han kan æde sig selv i bjergene og sende bistre blikke til kameraernes linser. Samtidig er han i øvrigt kendt for at støtte Tibets frihedskamp. "Det er synd for dem, de har ikke gjort nogen ondt," som Cadel siger. Hele tiden ydmyg - men også i stand til at knuse rivalerne.

Cadel Evans er en mand af modsætninger.