Så hvem vandt?

06-06-07: 13:11 | af: Ingrid Mackay

Foto: Scanpix

Meldingen var fuldstændig enstemmig og aldeles kategorisk: Han har kørt i gult for sidste gang i dette års Tour de France!

Floyd Landis kogte nærmest bogstaveligt talt over, mens han med Axel Merckx' hjælp slæbte sig op ad den sidste stigning, som Michael Rasmussen som den første havde forceret mere end 10 minutter tidligere. Alle tabte tid til Rasmussen den dag. Han var flyvende på 16. etape. Men Landis kørte nærmest baglæns fra førerpositionen og helt ud af top 10. Status efter etapen: En 11.-plads i den samlede stilling og 8.08 minutter op til Oscar Pereiro, der nu var i gult.

Da Landis gik til angreb på den første af fem kategoriserede stigninger, Col des Saisies, på etapen til Morzine den næste dag, blev det derfor ikke taget alvorligt. Selv under de bedste omstændigheder var det et næsten umuligt forehavende, og for en mand, der var brudt fuldstændig sammen dagen før, var det helt håbløst. Faktisk var det indledningsvis en tro kopi af Marco Pantanis vrede angreb på Lance Armstrong i 2000, da Pantani stadig var italiensk-fornærmet over, at Armstrong havde udleveret ham offentligt ved at bekende, at sejren på Mont Ventoux tidligere i løbet var en foræring.

Det lykkedes faktisk dengang for Pantani at presse Armstrong så meget med sit udbrud, at amerikaneren knækkede på den sidste stigning og mistede tid til konkurrenterne. Pantani var der bare ikke selv til at se det. På det tidspunkt havde han også knækket sig selv og var stået af. Han fik ganske vist ram på Armstrong, men forehavendet var for ambitiøst til, at han selv formåede at profitere af det.

En måbende cykelverden
Floyd Landis' angreb lignede også mest af alt en symbolsk markering. Og det var helt uden fremtid. Den melding var ligeså enstemmig og kategorisk som dagen forinden. Indtil sekunderne blev til minutter, og kilometrene forsvandt - og Landis stadig holdt fast i sit forspring. Til slut kunne han efter den mest spektakulære præstation i nyere Tour-historie for øjnene af en måbende cykelverden køre i mål med et tilstrækkeligt stort forspring til igen at være topfavorit til sejren.

Om Landis lige som Pantani brugte vreden som brændstof, er ikke umuligt. Men der viste sig altså - foruden et åbenbart væsentligt kvantum whisky og øl - også at være mindre legitime drivkræfter involveret. Den test, Landis afgav efter etapen, afslørede et testosteronniveau, der overskred den fastsatte grænse. Det viste både A- og B-prøven.

Landis nåede at vinde Tour de France, før testresultatet forelå. Han nåede alligevel at blive iført den gule trøje igen og at blive hyldet på Champs Elysées. Men så udeblev han fra et gadeløb i Danmark, og så blev det bekræftet, at Tour-vinderen var testet positiv.

Endnu ingen afgørelse
Det er i skrivende stund 10 måneder siden, at B-prøven bekræftede A-prøvens resultat. Det skete den 5. august 2006. Men nogen afgørelse på sagen er der ikke kommet, og nogen udsigt til en afgørelse er der heller ikke lige foreløbig. Det amerikanske antidopingagentur har i maj måned holdt en høring, men har endnu ikke afsagt dom i sagen. Når det på et tidspunkt sker, så kan Landis - i tilfælde af at han bliver kendt skyldig - appellere kendelsen til Den Internationale Sportsdomstol, CAS.

Tour-arrangørerne har erklæret, at de ikke anser Floyd Landis for at være vinder af Touren 2006, og at han ikke vil blive inkluderet i annalerne. Det er imidlertid også en symbolsk markering, så længe han endnu ikke er dømt. Og derfor ser det mest af alt ud, som om Tour de France i 2007 må skydes i gang uden at have en endegyldig vinder fra 2006.

Bliver Landis dømt, vil spanieren Oscar Pereiro blive tildelt sejren. Andreas Klöden fra Tyskland bliver nummer to, mens Team CSC's spanier Carlos Sastre bliver nummer tre efter alle at være rykket et trin op i klassementet.