1.etape: Passage du Gois - Mont des Alouettes, 191,5 km

23-06-11: 23:26

Foto: TV 2

Lørdag den 2. juli

Starttidspunkt: 12:20
TV 2 sender fra: 11:30
Sluttidspunkt (ved 45 km/t): 17:20
Indl. Bjergspurter: 1
Indl. Pointspurter: 1

Jørgen Leth beskriver etapen:

Foto: Scanpix

I Tour de France 1999 så vi et mirakel ske. Cykelryttere som kørte på vandet. En storslået næsten bibelsk scene.

Det var da løbet passerede den berømte Passage du Gois, en smal vej som forbinder fastlandet med øen Noirmoutier. Nogle få timer hver dag er vejen passabel. Den forsvinder ved højvande, og dukker op som en smal stribe ved lavvande.

I 1999 var passagen et uforglemmeligt syn. Den skabte panik i feltet, flere ryttere havde vanskeligheder. Nogle blev sat kraftigt tilbage. Blandt dem en af de store favoritter, Alex Zülle, som blev bombet ud af løbet den dag. Inden det var kommet rigtigt i gang. Passage du Gois var en hård dommer.

I år vender Touren tilbage til fænomenet. Igen skal vi se rytterne køre på vandet. Christian Prudhomme har udtalt, at han glæder sig til synet af Tour-feltet på den uforlignelige vej.

Men denne gang skal der ikke køres rigtigt cykelløb på Passage du Gois. Den mystiske vej benyttes som en slags neutraliseret startparade før løbet gives frit. Den vil kun få symbolsk betydning.

Jeg tolker symbolet som et løfte om, at Tour de France mere end nogensinde er indstillet på at kaste sine deltagere ud i geografiens omskiftende udfordringer. Der er, når man ser hen over alle tre store europæiske etapeløb i år, udpræget en tendens til, at de skal gøres hårdere, vildere, mere spektakulære.

I år har Touren etapeafslutninger i legendariske bjergpas som Le Galibier. Og er i det hele taget spækket med vanskelige bjergetaper. Cykelsporten kan godt lide store mystiske handlinger. Mænd i kamp med elementerne. Vand, bjerg, sol.

Det er også en meningsfuld understregning af, at Touren og Vendée regionen er gode venner. Måske fordi Vendée er en slags eventyrland i Frankrig. Etapen fører gennem Vendées berømte marsklandskaber, hvor vi vil se kanaler med både og drømme om østers, og frem til de bakker der har spillet så stor en rolle i regionens dramatiske historie. Første etape slutter på den skarpe, men korte stigning Mont Alouettes.

Det ville have været en oplagt afslutning for Oscar Freire eller for Matti Breschel, men ingen af de to herlige robuste afsluttere er jo med. Det kan også være noget for Alexandre Vinokourov, som kan være eksplosiv på en kort stigning. Det samme gælder jo i endnu højere grad Philippe Gilbert, som til glæde for mange har valgt at køre Tour de France i år. Han er helt sikkert ude på at erobre en tidlig gul trøje og har måske midlerne og holdet til at forsvare den mange dage. Ja, han er min favorit på 1. etape.